Selvom sommeren stadig er godt i gang er det også tid til start af vores hold.
På fredag starter vi de første rytmikhold på Frederiksberg, søndag går det løs på Nørrebro og mandag er det på Islan...
Selvom sommeren stadig er godt i gang er det også tid til start af vores hold. På fredag starter vi de første rytmikhold på Frederiksberg, søndag går det løs på Nørrebro og mandag er det på Islands Brygge.
Og derefter går det slag i slag med hold i Indre by's kulturhus, Brønshøj, Vanløse, Valby og slutteligt starter alle vores vandhold i DGI-Byen i starten af september.
Vi holder fast i de gode lave priser, så flest muligt kan være med, for det skal ikke gå ud over børnene, at økonomien for mange af os er blevet strammere ❤️
Der er først til mølle med tilmeldingerne og det er en god idé at være hurtig, for de mest populære aktiviteter bliver som regel hurtigt fyldt. Hvis der ikke er plads, kan det godt betale sig at skrive sig på venteliste, så du får besked, hvis der bliver ledige pladser eller vi opretter nye hold.
Der er som altid både kurser for gravide, for dig der skal i form efter fødslen og en masse skønne hold for forældre og børn.
Der kommer løbende mere til. Hvis du følger Familieskolen på Facebook og Instagram, får du input, når der kommer nyt.
Du kan se hele udvalget på www.familieskolen.dk
Du kan også klikke dig ind på de ønskede kategorier herunder.
Populære vandhold - både for gravide, babyer og større børn
Familieskolen har vandhold i DGI-Byen på Vesterbro og i Vandkulturhuset i Valby.
Begge steder er der hold med Babysvømning, Plask & Leg for de lidt større børn samt Bevægelse i vand for gravide.
Undervisningen foregår i varmtvandsbassin og varetages af erfarne undervisere med sundhedsfaglig baggrund såsom fysioterapeut eller psykomotorisk terapeut (tidl. afspændingspædagog), så du er i helt trygge hænder.
Fødselsforberedelse for par er en 3 timers ”Hands On” fødeworkshop, der lærer dig og din partner uundværlige og praktiske teknikker.
Undervisningen består af praktiske øvelser og dialog med teori.
Formålet er, at I lærer redskaber, der skaber tryghed. En tryg atmosfære virker afspændende, stimulerende og smertelindrende for den fødende, uanset hvordan fødslen forløber. Der vil også indgå teori om fødehormoner, der udskilles i en bestemt rækkefølge og kan stimuleres bevidst.
Næstefter den store glæde over at have fået et barn, kommer frygten for at miste det igen. Hvis det værst tænkelige skulle ske og dit barns liv var i dine hænder, kan du så yde den førstehjælp, der skal til?
På Familieskolens workshops klæder sygeplejerske Camilla Gaardbo dig på til at kunne handle, hvis uheldet pludselig er ude. I løbet af et par intensive timer får du input til, hvordan du både håndterer mindre skader og mere alvorlige uheld, hvor der skal bruges livreddende førstehjælp.
***BEMÆRK***
Nu har vi også førstehjælps-workshops i weekender, så de der ikke er på barsel også kan være med.
Rytmik er nærvær, glæde, sang, musik og bevægelse i samvær med andre mødre/fædre/bedster og deres børn. Vi leger med rasleæg, tørklæder, faldskærm, tæpper og andet godt.
Rytme er et bærende element i undervisningen og legene styrker barnets sanser, motorik, musikalitet, kropsbevidsthed og sprog.
Familieyoga er en skøn måde at være sammen på. Vi leger med yogaøvelserne og fortæller historier med hele kroppen.
Vi får rørt os, stimuleret sanserne, styrket motorikken og finder indre ro. I familieyoga indgår elementer af musik, rytmik og kreativ læring og der er plads til alle uanset forudsætninger.
Til familieyoga foregår det naturligvis på børnenes præmisser med spændende historier og der bliver leget med yogastillingerne.